De nominerede til Blixenprisen 2023
De nominerede til Blixenprisen 2023
For syvende gang hylder Blixenprisen de største litterære præstationer i Danmark. Juryen har arbejdet på højtryk for at udvælge det seneste års bedste litterære værker, forfattere, oversættere, boghandlere, formidlere, illustratorer og nye talenter. Nu er juryen klar til at afsløre de nominerede inden for 12 af de i alt 15 priskategorier. De tre resterende kategorier – Årets ærespris, Årets talent, samt hovedprisen Årets bog – er uden nomineringer. Prismodtagerne inden for de tre kategorier offentliggøres sammen med de øvrige prismodtagere til Blixenprisen den 20. juni i PRESSEN, Politikens Hus, hvor Jeanett Albeck er vært igen i år.

Blixenprisen 2023 hylder det bedste indenfor dansk litteratur og viderefører det nye og opdaterede format, som med stor succes blev lanceret sidste år. Det indebærer bl.a. en række nye priser og et øget fokus på populærlitteratur. Prisuddelingen er nu langt mere gennemskuelig og bredt dækkende for bogmarkedet som helhed. Blixenprisen uddeles af Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere i samarbejde med store dele af den danske bogbranche.
Listen over de nominerede til Blixenprisen 2023 herunder:
Årets Biografi:
- ”Dissing” af Jens Folmer Jepsen, Lindhardt & Ringhof
- ”Følg Wilfred” af Claus Bundgård Christensen, Gyldendal
- ”Skyggezone: En biografi om Inge Lehmann, kvinden der opdagede Jordens inderste kerne” af Hanne Strager, Gyldendal
Årets Boghandel:
- Greens Boghandel, Sorgenfri, Søren Barslund
- Grenaa Boghandel, Grenaa, Conni Elgaard
- Billunds Boghandel, Fredericia, Elsa Billund
Årets Børneudgivelse:
- “En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger” af Kathrine Assels, illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard, Jensen & Dalgaard
- “Helmut på flugt” af Line Jensen, Grønningen 1
- “Frank mig her” af Line-Maria Lång & Karen Vad Bruun, illustreret af Cato Thau-Jensen, Forlaget Vild Maskine
Årets Lyrik/Digtsamling:
- “Bøgetid” af Nanna Storr-Hansen, Gyldendal
- “Atomar” af Lene Henningsen, Forlaget Maggies Mill
- “Chellam” af Sabitha Söderholm, Gads Forlag
Årets Faglitterære Udgivelse:
- ”Borgerlig krise. Ideologisk opbrud i blå blok” af Christian Egander Skov, Gyldendal
- ”Huset på Christianshavn” af Christian Monggaard & Jacob Wendt Jensen, BOOK LAB
- ”En forudsigelig forbrydelse: Kvindedrab i Danmark” af Line Vaaben & Asser Hedegaard Thomsen, Forlaget 28B
Årets Illustrerede Værk:
- ”Den lille djævel” af Thit Bitsch, Forlaget Cobolt
- ”Efter København” af Christian Skovgaard, Forlaget Forlæns
- ”Væk” af Anne Mette Kærulf Lorenzen, Forlaget Cobolt
Årets Krimi:
- ”Uglens Øje” af Sissel-Jo Gazan, Politikens Forlag
- ”Smukke mand” af Gretelise Holm, Alhambra
- ”Damevennens død” af Torben Munksgaard, Modtryk
Årets Indsats For Litteraturformidling:
- Lea Fløe Christensen, Litteraturformidler på Albertslund Bibliotek, moderator på BRØG og underviser
- Læseforeningen
- Mikrofest og den tilhørende bogklub, Læsefest
Årets Lydbogsindlæser:
- Liv Nimand Duvå for sin indlæsning af ”Mødrenes hus” af Liv Nimand Duvå, Gyldendal
- Ellen Hillingsø for sin indlæsning af ”11%” af Maren Uthaugs, Lindhardt & Ringhof
- Kristina Nya Glaffey for sin indlæsning af ”To the Modern Man” af Kristina Nya Glaffey, Gyldendal
Årets Oversatte Udgivelse:
- Claus Bech for sin oversættelse af ”Tyngdens regnbue” af Thomas Pynchons, Multivers
- Karen Fastrup for sin oversættelse af ”Pige, 1983” af Linn Ullmann, Gyldendal
- Juliane Wammen og Birgitte Steffen Nielsen for deres oversættelse af ”Til paradis” af Hanya Yanagiharas, Politikens Forlag
Årets Roman:
- “Den frie verden” af Lone Aburas, Gyldendal
- ”Tjeneren og hans søster” af Dorrit Willumsen, Gyldendal
- “Trold” af Rasmus Daugbjerg, Gutkind
Årets YA-udgivelse:
- ”Au pair” af Sanne Munk Jensen & Kim Fupz Aakeson, Gyldendal
- ”Tænk ikke på mig” af Vilma Sandnes Johansson, Gutkind
- ”Det år sjæle slår smut” af Jesper Wung-Sung, Gyldendal
Jeanett Albeck gentager successen som vært for Blixenprisen 2023
Jeanett Albeck gentager successen som vært for Blixenprisen 2023
Den 20. juni uddeles den prestigefulde Blixenprisen for syvende gang. Værtsrollen indtages for andet år i træk af performer og komponist Jeanett Albeck, som fra scenen i Pressen (Politikens Hus) vil føre publikum gennem de i alt 15 priser, der hver især hylder de største bidrag til dansk litteratur anno 2022.
Aftenens vært er Jeanett Albeck. Foto: Camilla Winther

For syvende gang hylder Blixenprisen det bedste indenfor dansk litteratur, når i alt 15 priser skal uddeles i Pressen, Politikens Hus den 20. juni 2023. På scenen er det performer og komponist Jeanett Albeck, der styrer slagets gang som vært gennem hele prisuddelingen, når forfattere, oversættere, boghandlere, formidlere, illustratorer og nye talenter skal hædres.
“Det er en ære at få lov til at være vært for Blixenprisen igen i år. Jeg glæder mig til at fejre alle de fantastisk dygtige forfattere, formidlere og nye talenter, som gør en forskel i litteraturbranchen – og for hele samfundet”, lyder det fra Jeanett Albeck, som utvivlsomt vil diske op med både humoristiske og musikalske perler fra sit bagkatalog undervejs i showet.
Revitalisering af Blixenprisen
Blixenprisen 2023 viderefører det nye og opdaterede format, som med stor succes blev lanceret sidste år. Det nye format indebærer bl.a. et øget fokus på populærlitteratur og har indstiftet fem nye priser: Årets Krimi, Årets Biografi, Årets Roman, Årets Ærespris samt en ny hovedpris på 50.000 kroner – Årets Bog – som gives til en dansk forfatter, der med sit litterære virke har udvist exceptionelt talent og var aktuel med en bogudgivelse i 2022. Prisen kan således uddeles inden for alle genrer, så længe der er tale om en fremragende og skelsættende bog. I forlængelse heraf er alle prissummerne ensrettet på de resterende 14 priser, for at komme den symbolske rangordning af genrerne til livs.
Et andet aspekt af det opdaterede format er etableringen af en professionel jury med repræsentanter fra alle dele af bogbranchen. Blixenprisens jury 2023 består af:
Andreas Nordkild Poulsen (udstillingsleder, Bogforum), Christian Kaaber (litteraturhistoriker og antikvarboghandler), Tyge Brink (forlagssekretær), Tomas Lagermand Lundme (forfatter), Dorthe Chakravarty (historiker og forfatter), Jes Stein Pedersen (litteraturredaktør, Politiken), Rasmus Hastrup (oversætter og forfatter), Lise Vandborg (chefredaktør, Litteratursiden), Rikke Villadsen (illustrator og forfatter), Lars Bukdahl (litteraturkritiker, WA), Peter Laugesen (forfatter) og Mette Moestrup (digter og forfatter).
I forfatterforeningerne glæder man sig over branchens positive respons på det nytænkte format:
“Sidste år lancerede vi som bekendt et nyt format med en række nye priser og forslag fra branchen. Det viste sig at være en succes og præcis den revitalitsering, Blixenprisen havde brug for. Prisuddelingen er nu langt mere gennemskuelig og bredt dækkende for bogmarkedet som helhed. At vi så tilmed er så heldige at Jeanett Albeck vil være vært for Blixenprisen endnu engang, lover kun endnu bedre for dette års prisfest”, lyder det fra Claus Ankersen og Morten Visby, formænd for hhv. Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening, der står bag Blixenprisen.
Spar Nord Fonden er hovedsponsor for Blixenprisen
Samarbejdet om, bogstavelig talt, at sætte pris på det bedste indenfor dansk litteratur, startede allerede i 2016. Spar Nord Fonden holder fast i at ville medvirke til at skabe værdifulde fællesskaber, hvor man hører til og føler sig som en del af noget betydningsfuldt – og hvor det gælder om at samle mennesker om de interesser, der beriger dem og som byder på helt særlige oplevelser. Derfor støtter vi litteraturen.
Blixenprisen er støttet af:
Spar Nord Fonden, Statens Kunstfond, Gyldendal, Gads Forlag, People’s Press, JP – Politikens Forlag, Modtryk, Alvilda og Griff, Grønningen1, GUTKIND, Alpha Forlag, Danske Forlag, Bibliotekarforbundet, Danmarks Biblioteksforening, Litteratursiden og SAXO.
De 15 priser der uddeles ved Blixenprisen 2023
Årets Roman, Årets Krimi, Årets Biografi, Årets Faglitterære Udgivelse, Årets Børneudgivelse, Årets YA-Udgivelse, Årets Lyrik/Digtsamling, Årets Illustrerede Udgivelse, Årets Ærespris, Årets Talent, Årets Boghandel, Årets Oversatte Udgivelse, Årets Indsats For Litteraturformidling, Året Lydbogsindlæser og hovedprisen: Årets bog.
Prismodtagerne 2022
Prismodtagerne 2022
Hovedprisen Årets bog gik til Dorthe Nors og Henrik Saxgren for ”En linje i verden”, da i alt femten priser blev uddelt til Blixenprisen lørdag aften i Store VEGA. Forud for prisuddelingen var nomineringsfeltet i fokus til ’Blixen præsenterer’ – et tætpakket litteraturevent hvor publikum kunne opleve de nominerede forfattere til talks, interviews og oplæsninger i Loungen i VEGA.
Prismodtagerne. Foto: Lasse Lagoni

For sjette gang blev de største litterære præstationer hyldet til Blixenprisen. Men denne gang i nytænkt format og med flere nye priser. Fra scenen i VEGA guidede aftenens vært, performer og komponist Jeanett Albeck publikum gennem et forrygende show, hvor uddelingen af de i alt femten priser blev bundet sammen af lige dele humor, litterære referencer og musikalske indslag.
Se alle Blixenprisen-modtagerne nederst.
Årets bog gik til ”sublim sammensmeltning af essays og billedfortællinger”
Modtagerne af den ny hovedpris Årets bog, der kan uddeles inden for alle genrer, så længe der er tale om en fremragende og skelsættende bog, er Dorthe Nors og Henrik Saxgren for ”En linje i verden”. Juryen motiverede valget således:
”Med blik for detaljen, humor og poesi indfanger Dorthe Nors lidt af kystfolkets sjæl gennem sine egne erindringsglimt og giver den videre til os andre, så vi selv kan mærke, at det også vedkommer os. Henrik Saxgrens fotoværker giver øjet noget at dvæle ved, mens Dorthe Nors ord synker ind. De stærke fotos taler til teksten, som igen læner sig op ad den mærkbare skønhed i de store vidder, mørke himle og knivskarpe motiver. Hver især har Saxgren og Nors skabt to fabelagtige værker, men når de to værker smelter sammen i en bog, så er det ganske enkelt sublimt.”
Nye priser gav øget fokus på populærlitteratur
Som led i Blixenprisens nye format blev der bl.a. også uddelt priser inden for de mere populære genrer som krimi og biografi. Årets krimi gik til Thomas Bagger for ”Manden i tre dele” med begrundelsen:
”Thomas Bagger formår at skabe en intens, rå og brutal verden, hvor fortællingen hele tiden overrasker og sproget flyder sprødt i velfungerende dialoger og hårdtslående scener. Det er ganske enkelt fremragende.”
Prisen for Årets biografi gik til Jens Andersen for ”Et liv med LEGO – en slægtshistorie”. Juryen motiverede valget således:
”(…) en forrygende og gennemresearchet krønike om fire generationer. Her skildres menneskene bag en af alle tiders største danske erhvervssucceser. Det kunne være tørt og statistisk, men er med forsidens legende Kjeld Kirk Kristiansen som gennemgående kommentator blevet en medrivende og dramatisk fusion af person-, erhvervs- og danmarkshistorie (…) Erhvervshistorie i en pageturner? Det er ganske vist. Og det er rigtig godt lavet.”
Optaktsevent satte fokus på de nominerede
Som led i det nye format afholdt Blixenprisen for første gang optaktseventen ’Blixen præsenterer’ – et kondenseret litteraturprogram hvor publikum gratis kunne opleve talks, interviews og oplæsninger med alle de nominerede forfattere forud for Blixenprisen samme aften.
Se alle prismodtagerne til Blixenprisen 2022 herunder:
I kategorien for Årets boghandel
BRØG Litteraturbar, København, Anna Johansen & Claes Benthien
I kategorien for Årets litteraturformidler
Signe Langtved Pallisgaard, Litteraturkonsulent og arrangementskoordinator, Gentofte Hovedbibliotek
I kategorien for Årets lydbogsindlæser (10.000 kr.)
Randi Winther for sin indlæsning af ”Rosarium” af Charlotte Weitze.
I kategorien for Årets biografi (10.000 kr.)
”Et liv med LEGO – En slægtshistorie” af Jens Andersen
I kategorien for Årets krimi (10.000 kr.)
”Manden i tre dele” af Thomas Bagger
I kategorien for Årets illustrerede værk (10.000 kr.)
”Urhistorien” af Peter Madsen
I kategorien for Årets ungdomsbog (10.000 kr.)
”Den kroniske kyssesyge” af Glenn Ringtved
I kategorien for Årets digtsamling (10.000 kr.)
”Forgabt” af Bjørn Rasmussen
I kategorien for Årets oversættelse (10.000 kr.)
Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen for deres oversættelse af ”Årene” af Annie Ernaux
I kategorien for Årets børnebog (10.000 kr.)
”Slimfjorden” af Sarah Lang Andersen. Illustreret af Kathrina Skarðsá
I kategorien for Årets fagbog (10.000 kr.)
”Store Nordiske Krig” af Dan H. Andersen
I kategorien for Årets roman (10.000 kr.)
”Farskibet” af Glenn Bech
I kategorien for Årets talent (10.000 kr.)
Emeli Bergman
I kategorien for Årets ærespris
Anne-Marie Mai
I kategorien for Årets bog (50.000 kr.)
”En Linje I Verden” af Dorthe Nors og Henrik Saxgren
Spar Nord Fonden er hovedsponsor for Blixenprisen igen
Og samarbejdet om bogstavelig talt at sætte pris på det bedste inden for dansk litteratur startede allerede i 2016. Spar Nord Fonden holder fast ved at ville medvirke til at skabe værdifulde fællesskaber, hvor man kan høre til og føle sig som en del af noget betydende – og hvor det gælder om at samle mennesker om de interesser, der beriger dem og som byder på helt særlige oplevelser. Derfor støtter vi litteraturen.
Blixenprisen er støttet af:
Spar Nord Fonden, Statens Kunstfond, Gyldendal, Carlsen, Grif, Modtryk, Alvilda, People’s, Lindhardt & Ringhof, JP/Politikens Forlag, GADs Forlag, Forlaget Falco, Danmarks Biblioteksforening, Swann Studio, Gladiator, SAXO, Turbine, Danske Forlag, GUTKIND, Jensen & Dalgaard, Litteratursiden, Bibliotekarforbundet, Grønningen1 og Boghandlerforeningen.
De 15 priser der uddeles ved Blixenprisen 2022
Årets bog, Årets biografi, Årets boghandel, Årets børnebog, Årets digtsamling, Årets fagbog, Årets illustrerede værk, Årets krimi, Årets litteraturformidler, Årets lydbogsindlæser, Årets oversættelse, Årets roman, Årets talent, Årets ungdomsbog og Årets ærespris.
Blixenprisens Jury består af:
Andreas Nordkild Poulsen (udstillingschef, Bogforum)
Christian Kaaber (antikvar og litteraturhistoriker)
Tyge Brink (Storytel)
Hanne Kvist (forfatter)
Jeanette Varberg (forfatter og arkæolog)
Jes Stein Pedersen (litteraturredaktør, Politiken)
Peter Laugesen (forfatter)
Rasmus Hastrup (oversætter og forfatter)
Linea Maja Ernst (journalist, Weekendavisen)
Lise Vandborg (chefredaktør, Litteratursiden)
Pablo Llambías (forfatter og underviser)
Søren Jessen (forfatter og illustrator)
Lars Bukdahl (digter og litteraturkritiker)
De nominerede til Blixenprisen 2022
De nominerede til Blixenprisen 2022
For sjette gang hylder Blixenprisen de største litterære præstationer i Danmark. Den nye storjury har arbejdet på højtryk for at udvælge det seneste års bedste litterære værker og formidlere og er nu klar til at afsløre de nominerede inden for 12 af de i alt 15 priskategorier. De tre resterende kategorier – Årets ærespris, Årets talent samt hovedprisen Årets bog – er uden nomineringer: Prismodtagerne inden for de tre kategorier offentliggøres sammen med de øvrige prismodtagere til Blixenprisen den 18. juni i Store VEGA, hvor Jeanett Albeck er vært.
Aftenens vært er Jeanett Albeck

Blixenprisen er sat i verden for at skabe et fællesskab forankret i litteraturen. Med Blixenprisen hyldes ikke blot de dygtigste forfattere, men også dem der arbejder for litteraturens udbredelse herhjemme. Det afspejler sig i priserne, som hædrer både litteraturformidlere, forfattere, oversættere, illustratorer, indlæsere, boghandlere og ikke mindst nye, unge talenter.
Blixenprisen uddeles af Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere i samarbejde med store dele af den danske bogbranche.
Listen over de nominerede til Blixenprisen 2022 herunder:
Årets biografi:
- ”Et liv med LEGO – En slægtshistorie” af Jens Andersen
- ”Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog” af Jesper Brandt Andersen
- ”Kvinde Kend Din Historie” af Gry Jexen
Årets boghandel:
- Politikens Boghal, København, Dan Gildin Kragelund
- Varmings Boghandel, Esbjerg, Asger Varming
- BRØG Litteraturbar, København, Anna Johansen & Claes Benthien
Årets børnebog:
- ”Slimfjorden” af Sarah Lang Andersen. Illustreret af Kathrina Skarðsá
- ”Arvid Ekbloms pentagram” af Liva Skogemann.
- ”Grimyrk” af Benni Bødker. Illustreret af John Kenn Mortensen.
Årets digtsamling:
- ”Forgabt” af Bjørn Rasmussen
- ”den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september” af Marianne Larsen
- “Honey Moon” af Sebastian Nathan
Årets fagbog:
- ”Stenenes magi – Tawantinsuyu – Inkaernes rige” af Inge Schjellerup
- ”Gopler ældes baglæns – videnskabens svar på et længere liv” af Nicklas Brendborg
- ”Store Nordiske Krig” af Dan H. Andersen
Årets illustrerede værk:
- ”En nat” af Mette Hegnhøj & Mette Marcussen (ill.)
- ”Urhistorien” af Peter Madsen
- ”Din bedstefar Vasja” af Anna Rakhmanko & Mikkel Sommer (ill.)
Årets krimi:
- ”Manden i tre dele” af Thomas Bagger
- ”Døden i kurbadet” af Anna Grue
- ”Damaskus” af Iben Albinus
Årets litteraturformidler:
- Signe Langtved Pallisgaard, Litteraturkonsulent og arrangementskoordinator, Gentofte Hovedbibliotek
- Caroline Enghoff Mogensen og Ditte Ernskov Christensen fra Blågårdens Bibliotek og Rasmus Riiskjær fra Brønshøj Bibliotek for Instagramkontoen ”@Blaagaarden – Litteraturmemes fra Blågårdens Bibliotek”
- Forlaget Sidste Århundrede ved Lasse Skjold Bertelsen, Mads Peder Lau Pedersen og Steffen Skaarup
Årets lydbogsindlæser:
- Iben Hjejle for sin indlæsning af ”Den inderste kerne” af Lotte Kaa Andersen.
- Randi Winther for sin indlæsning af ”Rosarium” af Charlotte Weitze.
- Dan Schlosser for sin indlæsning af ”Gladiator” af Jens Henrik Jensen
Årets oversættelse:
- Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen for deres oversættelse af ”Årene” af Annie Ernaux
- Helle Dalgaard for sin oversættelse af ”Tidsskjul” af Georgi Gospodinov
- Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad for deres oversættelse af ”Malina” af Ingeborg Bachmann
Årets roman:
- ”Feje blade sammen op mod vinden” af Christina Hesselholdt
- ”Alt Dette Kunne Du Få” af Josefine Klougart
- ”Farskibet” af Glenn Bech
Årets ungdomsbog:
- ”Den kroniske kyssesyge” af Glenn Ringtved
- ”Byttedyr” af Lise Villadsen
- ”Darling Daniel” af Charlotte Fischer
Modtagerne af Årets bog, Årets ærespris og Årets talent vil blive offentliggjort på aftenen.
Blixenprisen vender tilbage i nyt format med Jeanett Albeck som vært
Blixenprisen vender tilbage i nyt format med Jeanett Albeck som vært
Blixenprisen præsenterer et helt nyt format når litteraturbranchen samles i Store VEGA den 18. juni 2022. Uddelingen af de i alt 15 priser ledes af vært Jeanett Albeck, der sammen med en ny storjury hylder årets litterære præstationer, formidlere og nye talenter. Som noget nyt kickstartes prisfesten tidligt på dagen med ”Blixen præsenterer” – en fem timers gratisevent med oplæsninger og talks med en lang række af de nominerede forfattere.
For sjette gang hylder Blixenprisen det bedste inden for dansk litteratur når i alt 15 priser skal uddeles i Store VEGA. På scenen er det performer og komponist Jeanett Albeck, der svinger taktstokken som vært gennem hele prisuddelingen når formidlere, forfattere, redaktører, boghandlere, etablerede forfattere og nye talenter skal hædres.
”Jeg glæder mig helt vildt til at vi sammen skal skabe en smuk aften i VEGA og fejre alle de nye og spændende ting der er sket inden for litteraturen det sidste år. Vi skal hylde alle de dygtige, talentfulde og hårdtarbejdende mennesker i bogbranchen. Det fortjener de! Og vi skal fejre at vi igen kan samles og holde en fest. Det trænger vi til,” lyder det fra Jeanett Albeck, som ikke afviser smagsprøver på ’Brøgger’, ’Tove, Tove, Tove’ eller noget helt tredje fra sit musikalske bagkatalog undervejs i showet.
Årets Bog og nye priser med fokus på populærlitteratur
Som noget nyt indstiftes i år fem nye priser: Årets Krimi, Årets Biografi, Årets Roman, Årets Ærespris samt en ny hovedpris på 50.000 kroner: Årets Bog. En Blixenpris for Årets Bog gives til en dansk forfatter, der med sit litterære virke har udvist exceptionelt talent og var aktuel med en bogudgivelse i 2021. Prisen kan således uddeles inden for alle genrer, så længe der er tale om en fremragende og skelsættende bog. I forlængelse heraf bliver alle prissummerne ensrettet på de resterende 14 priser, så man fremover kommer den symbolske rangordning af genrerne til livs.
Ny professionel storjury sætter kursen
I begge forfatterforeninger glæder man sig over det opdaterede Blixenprisen-format:
“Vi ser frem til at afholde festen på en lidt anderledes måde i år. Vi har indarbejdet en række forslag fra branchen, som tilsammen gør prisfesten mere gennemskuelig og mere bredt dækkende for bogmarkedet som helhed,” siger Peter Adolphsen og Morten Visby, formænd for hhv. Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening, der står bag Blixenprisen.
Som noget nyt skal nominerede og modtagere af Blixenprisen 2022 findes af én samlet jury bestående af repræsentanter fra alle dele af bogbranchen. Juryen består af:
Andreas Nordkild Poulsen (udstillingschef, Bogforum), Christian Kaaber (antikvar og litteraturhistoriker), Tyge Brink (Storytel), Hanne Kvist (forfatter), Jeanette Varberg (forfatter og arkæolog), Jes Stein Pedersen (litteraturredaktør, Politiken), Peter Laugesen (forfatter), Rasmus Hastrup (oversætter og forfatter), Linea Maja Ernst (journalist, Weekendavisen), Lise Vandborg (chefredaktør, Litteratursiden), Pablo Llambías (forfatter og underviser), Søren Jessen (forfatter og illustrator) og Lars Bukdahl (digter og litteraturkritiker).
Gratis optaktsevent sætter fokus på de nominerede
Som led i det nye format lancerer Blixenprisen i år ’Blixen præsenterer’ – et tætpakket dagsprogram hvor publikum får mulighed for opleve talks, interview og oplæsninger med de nominerede forfattere forud for prisfesten samme aften.
’Blixen præsenterer’ er gratis og afholdes i VEGA fra kl. 13.00-18.00 den 18. juni 2022.
Presseakkreditering
Blixenprisen afholdes i år den 18. juni 2022 i Store VEGA. Presseakkreditering kan tildeles ved henvendelse til nedenstående kontakt.
For yderligere information, kontakt venligst:
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48
Sara Jeppesen // sara@have.dk // 22 41 00 48
Spar Nord Fonden er hovedsponsor for Blixenprisen igen
og samarbejdet om bogstavelig talt at sætte pris på det bedste inden for dansk litteratur startede allerede i 2016. Spar Nord Fonden holder fast ved at ville medvirke til at skabe værdifulde fællesskaber, hvor man kan høre til og føle sig som en del af noget betydende – og hvor det gælder om at samle mennesker om de interesser, der beriger dem og som byder på helt særlige oplevelser. Derfor støtter vi litteraturen.
Blixenprisen er støttet af:
Spar Nord Fonden, Statens Kunstfond, Gyldendal, Carlsen, Grif, Modtryk, Alvilda, People’s, Lindhardt & Ringhof, JP/Politikens Forlag, GADs Forlag, Forlaget Falco, Danmarks Biblioteksforening, Swann Studio, Gladiator, SAXO, Turbine, Danske Forlag, GUTKIND, Jensen & Dalgaard, Litteratursiden, Bibliotekarforbundet, Boghandlerforeningen og Grønningen1.
De 15 priser der uddeles ved Blixenprisen 2022
Årets Bog, Årets Biografi, Årets Boghandel, Årets Børnebog, Årets Digtsamling, Årets Fagbog, Årets Illustrerede Værk, Årets Krimi, Årets Litteraturformidler, Årets Lydbogsindlæser, Årets Oversættelse, Årets Roman, Årets Talent, Årets Ungdomsbog og Årets Ærespris.
