En hyldest til “en af Danmarks modigste forfattere”
Til prisuddelingen blev særligt én person hædret ved modtagelsen af Årets Ærespris – en pris der gives til en person, som gennem en længere årrække har arbejdet energisk, vidende og indflydelsesrigt til fremme for litteratur og læselyst. Årets Ærespris gik til Suzanne Brøgger for sit troværdige bidrag som forfatter til litteraturen. Juryen motiverede bl.a. valget således:
“Hun er som en sand pioner gået i forvejen for mange yngre forfattere, der i dag har meget at takke den helt særlige og ærlige Brøgger-bryg for hjælp til at forstå og finde deres egen vildvej, sidevej eller villavej ind i litteraturen. (…) Brøgger selv, der skriver, som hun lever, og lever, som hun skriver – med en præcision af en tigerstribet skrift, der stadig den dag i dag rammer os alle med en nødvendighed om at sige fra, sige til, sige JA og nej tak, ikke lige med den der mand… Suzanne Brøgger er helt sin egen. Heldigvis. Blixenjuryen har ikke været et sekund i tvivl. Årets ærespris går til Suzanne Brøgger med et stort TAK fordi hun hele tiden har haft det mod til at give en hel verden modstand.”
Årets Bog gik til ”et vredt og sårbart opråb”
Blixenprisens hovedpris, der kan uddeles inden for alle genrer, så længe der er tale om en fremragende og skelsættende bog, gives til en dansk forfatter, der med sit litterære virke har udvist exceptionelt talent og er aktuel med en bogudgivelse. Glenn Bech, der sidste år modtog Blixenprisen for Årets Roman, har i aften fået tildelt Årets Bog for ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”. Juryen motiverede valget således:
“Blixenprisen for årets bog gives til Glenn Bech for hans JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET. Et manifest der stiller skarpt på social ulighed, klasseskel, homofobi og privilegier. Glenn Bech formår på intelligent vis at puste liv i klassekampen og være en yderst veltalende debattør. Hans værk er både et vredt og sårbart opråb, og for det skal han have prisen for årets bog.”
“Sabitha Söderholm skriver som en stjerne”
Ved Blixenprisen 2023 modtog Sabitha Söderholm en Blixen for Årets Talent. Prisen uddeles til en person, der har udvist exceptionelt talent, hvilket juryen motiverede i valget således:
“(…) Om smerte og om blomster, der ligner ‘små stjerner på en smaragdgrøn himmel’. Hun beriger dansk poesi med sit aromatiske sorgsprog. I 2022 kom først debuten Chellam, som skildrer en voksen datters første møde med sin mor. (…) Så kom Månens Urt om en elsket persons selvmord. (…) Planteriget står centralt, syrener såvel som mangrover. Tonen er sanselig, sart, men tag ikke fejl: Blomsterbladsblidt hudflettes udbytning. Er det overhovedet muligt at skrive kolonialisme- og adoptionskritisk økopoesi med hjertegribende, afvæbnende ømhed og ynde? Ja. Men det kræver et helt særligt talent. Et enestående Sabitha Söderholmsk talent. Årets talent!”
Se alle prismodtagerne til Blixenprisen 2023 herunder:
I kategorien for Årets Boghandel
Billunds Boghandel, Fredericia, Elsa Billund
I kategorien for Årets Indsats For Litteraturformidling
Læseforeningen, Aarhus
I kategorien for Årets Lydbogsindlæser (10.000 kr.)
Kristina Nya Glaffey for indlæsningen af sin egen “To the Modern Man – et portræt”
I kategorien for Årets Biografi (10.000 kr.)
“Følg Wilfred” af Claus Bundgård Christensen
I kategorien for Årets Krimi (10.000 kr.)
“Uglens øje” af Sissel-Jo Gazan
I kategorien for Årets Illustrerede Værk (10.000 kr.)
“Efter København” af Christian Skovgaard
I kategorien for Årets YA-Udgivelse (10.000 kr.)
“Tænk ikke på mig” af Vilma Sandnes Johansson
I kategorien for Årets Lyrik/Digtsamling (10.000 kr.)
“Bøgetid” af Nanna Storr-Hansen
I kategorien for Årets Oversatte Udgivelse (10.000 kr.)
Claus Bech for oversættelsen af “Tyngdens regnbue” af Thomas Pynchons
I kategorien for Årets Børneudgivelse (10.000 kr.)
“Frank mig her” af Line-Maria Lång & Karen Vad Bruun. Illustreret af Cato Thau-Jensen
I kategorien for Årets Faglitterære Udgivelse (10.000 kr.)
“En forudsigelig forbrydelse. Kvindedrab i Danmark” af Line Vaaben & Asser Hedegaard Thomsen
I kategorien for Årets Roman (10.000 kr.)
“Tjeneren og hans søster” af Dorrit Willumsen
I kategorien for Årets Talent (10.000 kr.)
Sabitha Söderholm
I kategorien for Årets Ærespris
Suzanne Brøgger
I kategorien for Årets Bog (50.000 kr.)
”Jeg anerkender ikke jeres autoritet” af Glenn Bech, Gyldendal
Spar Nord Fonden er hovedsponsor for Blixenprisen
Samarbejdet om, bogstavelig talt, at sætte pris på det bedste indenfor dansk litteratur, startede allerede i 2016. Spar Nord Fonden holder fast i at ville medvirke til at skabe værdifulde fællesskaber, hvor man hører til og føler sig som en del af noget betydningsfuldt – og hvor det gælder om at samle mennesker om de interesser, der beriger dem og som byder på helt særlige oplevelser. Derfor støtter vi litteraturen.
Blixenprisen er støttet af:
Spar Nord Fonden, Statens Kunstfond, Gyldendal, Gads Forlag, People’s Press, JP – Politikens Forlag, Modtryk, Alvilda og Grif, Grønningen 1, Gutkind, Alpha Forlag, Forlaget Falco, Danske Forlag, Forbundet Kultur og Information, Danmarks Biblioteksforening, Litteratursiden og SAXO.
De 15 priser der uddeles ved Blixenprisen 2022
Årets Roman, Årets Krimi, Årets Biografi, Årets Faglitterære Udgivelse, Årets Børneudgivelse, Årets YA-Udgivelse, Årets Lyrik/Digtsamling, Årets Illustrerede Udgivelse, Årets Ærespris, Årets Talent, Årets Boghandel, Årets Oversatte Udgivelse, Årets Indsats For Litteraturformidling, Året Lydbogsindlæser og hovedprisen: Årets bog.
De nominerede er indstillet af juryens medlemmer:
Andreas Nordkild Poulsen (udstillingsleder, Bogforum)
Christian Kaaber (litteraturhistoriker og antikvarboghandler)
Tyge Brink (forlagssekretær)
Tomas Lagermand Lundme (forfatter)
Dorthe Chakravarty (historiker og forfatter)
Jes Stein Pedersen (litteraturredaktør, Politiken)
Rasmus Hastrup (oversætter og forfatter)
Lise Vandborg (chefredaktør, Litteratursiden)
Rikke Villadsen (illustrator og forfatter)
Lars Bukdahl (litteraturkritiker, WA)
Peter Laugesen (forfatter)
Mette Moestrup (digter og forfatter)